søndag den 13. maj 2012

Et hurtigt konfirmations-kort..

..når nu man med kort varsel, skal lave et konfirmations-kort, er der ikke tid til de helt store armsving. Eneste krav var, at konfirmandens navn skulle på kortet.
Her er resultatet:


..ingen detalje billede i dag, men kortet er lavet således:
Et stykke metalfolie fra Quickutz blev hentet frem fra gemmerne, og blev lagt i en embossing folder fra Tim Holtz sættet "Diamond Plate & Riveted Metal".
Jeg vendte med vilje metalpapiret omvendt, da det var den de-bossede side, jeg var interesseret i at bruge - altså den side, hvor mønstret på det færdige resultat går nedad i stedet for opad.
Malede hele folien med sort akryl maling og sørgede for, at komme godt ned i alle huller og linjer i mønstret.
Hvis min tålmodighed havde været til det, ville jeg have ventet til malingen selv var næsten tørt, men jeg tog den nemme løsning, og tørrede malingen med min varmepistol.
Med et stykke køkkenrulle tørrede jeg med let hånd den overskydende maling af, så der stadig sad maling hist og pist.
Metalfolien klistrede jeg nu på et stykke lysegråt karton af samme størrelse, som derefter med 3D-puder blev monteret på et stykke mat sølvfarvet karton.
To stykker tissuetape fra Tim Holtz blev klippet på skrå hver sin vej, og navnet blev stanset ud med alfabetet "Inside Out" ligeledes fra Tim Holtz.
Hurtigt og nemt!

God søndag til alle :-)

Kortet deltager i konkurrencen hos:
Bikuben - brug embossing folder